1035

Trænere og holdlederes opdatering af hjemmesiden

Klub Nyheder
10. oktober 2011 - 21:37 af: Peter Tilsted

Er du træner/holdleder, kan du komme igang med at opdatere hjemmesiden her.

Nu er brugere oprettet i værktøjet klubCMS der bruges til at opdatere hjemmesiden for Gladsaxe Hero, så nu skal vi have lidt aktivitet på siden.

Vi har derfor planlagt et par aftener med kursus for alle trænere og holdledere.

Sæsonen er dog ved at gå på hæld for de fleste hold, så vi afholder derfor først kurserne i starten af den kommende sæson, datoer kommer senere.

Har du mod på at kaste dig over opgaven allerede nu, er her en lille vejledning i at komme igang.

Du har fået en mail med din bruger id fra klubben eller direkte fra SBU
(har du ikke det, eller er den forsvundet i mail mængden kan du skrive til mig på peter@hojbaktilsted.dk,  så kan jeg fortælle dig hvad den er) 

Du går til denne side for at logge ind http:\\dbunet.dbu.dk

Dit kodeord kender jeg ikke men der er mulighed for at få tilsendt sit kodeord fra denne side

Når du er logget på skal du vælge klubCMS og først læse artiklen: "Inden du starter: korrekt browseropsætning"
(den ligger langt nede på forsiden). Her beskrives nogle tilretninger du måske bliver nødt til at lave i din browser for at kunne få alt til at virke i klubCMS.

Når dette er gjort kan du hente min manual for opdatering af siden: http://www.ofccms.dk/data/olstyk/filedb/736.pdf

Vejledningen har jeg skrevet til brug for Ølstykke FC og jeg har ikke fået lavet en Gladsaxe Hero version endnu. Ølstykke FC benytter også klubCMS og vejledningen er generel for klubCMS, så i kan sagtens bruge den.

I vejledningen beskrives opbygningen af klubCMS generelt og hvorledes i ligger nyheder op, opdaterer jeres sider for hold osv.

Der er også en vejledning i at få billeder fra kamera til hjemmeside

Jeres bruger har kun adgang til sider vedrørende den årgang i er tilknyttet.

Har i problemer eller spørgsmål er i velkomne til at skrive til mig:  peter@hojbaktilsted.dk, så svarer jeg så hurtigt som muligt.

God fornøjelse