Menu

5. sejr i streg til hold 1

image
24. maj 2017 kl. 21:40

Hold 1 var i dag på besøg i Hørsholm i den 5. kamp i forårsturneringen. Vi havde mødt Hørsholm tidligere på året ved en træningsturnering i Virum, hvor Hørsholm gav os en lektion på 5-0. Der var altså revanche til gode, og drengene var sat godt op. De fortsatte takterne fra de seneste kampe, hvor de spiller med stor effektivitet og koncentration, så i løbet af ganske få minutter var vi oppe med 3-0. Det fremragenðe spil forsatte, og selvom Hørsholm spillede med både 9 og 10 mand i løbet af kampen, var sejren aldrig i fare. Kampen endte 10-2 til Hero, og Anders var efter kampen med rette rasende tilfreds med drengenes præstation. 

1-0 til Hero ved Villads med hovedet efter hjørne fra Jonathan. 2-0 igen ved Villads, der også gjorde det til både 3-0 og 4-0 inden pausen. Emile og Carl assisterede. Flot flot 1. halvleg af Hero, hvor Villads virkelig fik vist sine angriberkvaliteter. 2. Halvleg startede med naturlig Hørsholm dominans, da de havde sat en 9. mand ind, men langsomt og sikkert fik Hero styr på det. Nithan brugte sin hurtighed på at overløbe Hørsholms forsvar efter en fortræffelig lang aflevering fra Jonathan og så stod det 5-0. Kort tid efter var rollerne byttet, da Nithan fra baglinien spillede indover til en helt fri Jonathan, som sikkert satte bolden i mål. Gassen gik lidt af ballonen, og Hørsholm fik reduceret 2 gange, inden Villads gjorde det til 7-2 direkte på frispark. Hørsholm var herefter helt knækkede og først Emile, derefter Villads lavede solomål tll 8-2 og 9-2 inden William sluttede af med målet til 10-2 efter oplæg fra Villads. Villads blev helt fortjent kampens spiller efter 6 mål og en assist. En på alle måder solfyldt aften på Hørsholm Idrætspark.